10 overbevisninger der vedligeholder din OCD

OCD er kendetegnet ved tilbagevendende uønskede tanker eller impulser og en trang til at udføre bestemte (mentale eller fysiske) handlinger for at reducere tvivl og ubehag. Ofte fastholdes OCD af visse overbevisninger om tankernes betydning og tvangshandlingernes effekt. Her kan du læse om 10 typiske overbevisninger, der holder OCD ved lige.

1. "Mine tanker siger noget om, hvem jeg er."

Hvis du får tanker om at skade nogen eller gøre noget umoralsk, er det let at tænke, at tankerne afslører noget om dig som person eller dine ønsker. Påtrængende tanker siger dog intet om en persons ønsker eller moral. De opleves netop som ubehagelige, fordi de strider imod dine værdier og den person, du er. Alle mennesker oplever fra tid til anden uønskede, ubehagelige eller mærkelige tanker. Forskellen ved OCD er den betydning, man kommer til at tillægge dem. Mange med OCD oplever tankerne som skræmmende og overvældende og føler, de skal reagere eller kompensere for tankerne. Dette er dog hverken nødvendigt eller hjælpsomt.

2. "Hvis jeg har en tanke, betyder det, at den kan blive til virkelighed."

En tanke er ikke en forudsigelse, en intention eller en handling. Vi mennesker får hele tiden tanker – også mærkelige, uønskede og meningsløse tanker. Vi har tusindvis af tanker hele tiden som ikke bliver til virkelighed, men OCD kan bilde dig ind, at lige netop denne tanke vil gå i opfyldelse. Hvis du udfører tvangshandlinger for at være på den sikre side, får du ikke mulighed for at erfare, at OCD’en tog fejl – at tanken ikke blev til virkelighed, selvom du ikke tog den alvorligt.

3. "Jeg er nødt til at være sikker”

OCD kan få dig til at tro, at du er nødt til at udføre dine tvangshandlinger, indtil du er helt sikker, for at kunne udholde ubehaget eller for at forhindre et uønsket udfald. Det kan føles nødvendigt at være sikker på eksempelvis, at døren er låst, at du ikke har gjort nogen fortræd, eller at du virkelig elsker din partner. Problemet er, at 100 % sikkerhed stort set aldrig findes. Ofte vil man opleve, at jo mere man søger vished, jo mere i tvivl bliver man. Jagten på sikkerhed er ofte en langt større del af problemet end uvisheden i sig selv.

4. "Jeg kan tænke mig frem til ro."

Hvis man først er ramt af tvivl og angst, kan det føles som om løsningen er at tænke over problemet, til det er afklaret, og man føler sig sikker og tryg. Man analyserer, gennemgår minder, gentager sætninger, tester sin hukommelse eller forsøger at finde det perfekte svar. Selvom det føles som problemløsning, fungerer det ofte som en mental tvangshandling, der vedligeholder tankerne, tvivlen og angsten ved at behandle tanken som vigtig og farlig frem for bare en tanke.

5. "Det hjælper at søge forsikring”

Beroligelse eller forsikring virker ofte regulerende på kort sigt. Hver gang du får at vide, at "alt er okay" (fra en ven, fra Chat GPT, fra en partner eller fra dig selv), får du måske en midlertidig følelse af ro og vished. Tvivlen vender dog som regel tilbage, og man ender med at have brug for mere og mere af den samme bekræftelse for at føle sig sikker. Samtidig bliver tanken “markeret” i hjernen som vigtig og nødvendig at respondere på, hvilket får den til at dukke op oftere og blive hængende længere. Således opstår en ond cirkel af tvangstanker og tvangshandlinger.

6. "Jeg skal bare lade være med at tænke tankerne."

De fleste mennesker med OCD har forsøgt at “bare lade være med at tænke på det.” Problemet er, at dette let bliver til undgåelse og undertrykkelse af tankerne, og jo mere vi kæmper imod uønskede tanker, desto mere opmærksomhed får de, og det vedligeholder dem. Som Carl Jung formulerede det: “What you resist, persists.” Det handler derfor ikke om at prøve at lade være med at have tankerne, men om at ændre måden, vi forholder os til dem på. Det kan vi gøre ved at lægge mærke til og acceptere, at de er der, men uden at gå i dialog med dem.

7. "Hvis angsten falder efter tvangshandlingen, var tvangshandlingen nødvendig."

Når du udfører en tvangshandling eller et ritual, falder angsten ofte, fordi du gør noget, der ifølge OCD'en kan forhindre eller neutralisere det, du frygter. Det giver en midlertidig oplevelse af sikkerhed, hvilket kan få hjernen til at konkludere, at tvangshandlingen virkede og var nødvendig. På den måde lærer hjernen samtidig, at alarmen var berettiget, og behovet for at udføre ritualet kan derfor opstå igen næste gang. Hvis du derimod står imod tvangshandlingen og bliver med angsten uden at forsøge at få den til at forsvinde, vil angsten efterhånden dale af sig selv. Hjernen får dermed mulighed for at erfare, at tvangshandlingen ikke var nødvendig, og at ubehaget kan aftage uden, at du behøver at gøre noget ved det.

8. "Jeg må vente med eksponering, til jeg føler mig klar."

Eksponering er at øve sig i at møde det, man frygter, uden at udføre tvangshandlinger. Det er forståeligt at ville vente med at slippe sine ritualer, til man føler sig klar. Men hvis du altid venter på den rigtige følelse, kommer OCD let til at bestemme, hvornår du kan leve dit liv. Paradoksalt nok kommer følelsen af tryghed ofte efter, at du har handlet – ikke før. Desuden har tvangshandlinger det med at tage til over tid, så det kan være en god idé ikke at vente for længe med at øve sig i gradvist at reducere sine tvangshandlinger.

9. "Eksponering gør bare angsten værre."

Eksponering gør faktisk ofte angst mere intens – på kort sigt. Når du bliver i situationen uden at udføre dine sædvanlige ritualer eller søge sikkerhed, får du ikke den hurtige regulerende effekt af tvangshandlingerne. Men hjernen får mulighed for at opdage, at du godt kan holde til at være angst, og at den forventede katastrofe ikke indtræffer. Det er ikke behageligt, men over tid vil angsten blive mindre, fordi kroppen får erfaring med, at situationen ikke var farlig, og at tvangshandlingerne ikke var nødvendige. Mange oplever også, at eksponeringen var langt mindre overvældende, end de frygtede. Desuden har man ofte forsøgt alene, men det er lettere at lave eksponering sammen med en, man er tryg ved, end at gøre det på egen hånd.

10. "Jeg bliver aldrig fri af OCD."

Når OCD har fyldt længe, kan det føles umuligt at forestille sig et liv fri for OCD. Men OCD kan behandles, og for mange bliver symptomerne markant mindre, og nogle bliver helt symptomfri. For andre handler behandlingen om, at OCD ikke længere styrer deres valg, relationer og hverdag, selvom den stadig kan være i baggrunden. Målet er ikke aldrig at opleve angst eller uønskede tanker. Målet er at få friheden tilbage.

Afslutning

Noget af det mest udfordrende ved OCD er, at den ofte ikke føles som OCD. Den kan føles som ansvarlighed, nødvendighed, samvittighed eller sund fornuft. Derfor kan det være svært at opdage, når det faktisk er OCD, der bliver styrende.

Det afgørende er ikke, om du får uønskede tanker eller oplever tvivl. Det gør alle mennesker. Det vigtigste er, hvad du kommer til at gøre med dem. Når du gradvist kan øve dig i at lade tvivlen være ubesvaret og undlade at udføre tvangshandlinger, kan OCD få mindre plads til at styre dit liv, og du kan opnå mere tillid til dig selv.