Terapi hos mig
Et terapiforløb hos mig bygger på en varm og tryg terapeutisk relation. Jeg tror på, at udvikling sker, når man føler sig set, accepteret og samtidig nænsomt udfordret.
Terapien er struktureret, så den opleves meningsfuld og relevant for dig. Jeg tager ansvar for retning og fremdrift i forløbet, og vi samarbejder om at skabe en balance mellem refleksion, konkrete værktøjer og arbejdet med det, der opstår følelsesmæssigt i rummet. Du kan her læse om de metoder, som jeg anvender, samt mit terapeutiske grundlag.
Vi arbejder både med det, der belaster dig her og nu, og med de tilbagevendende mønstre, der fastholder det. Målet er at opbygge større tryghed, fleksibilitet og frihed til at handle efter det, der er vigtigt for dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogen spørgsmål eller er interesseret i et terapiforløb. Samtalerne kan finde sted online eller i vores hyggelige klinik centralt i København.
I also offer therapy, supervision, talks, and workshops in English.
Vil du læse mere om psykologi?
I mine artikler skriver jeg blandt andet om angst, OCD, stress, selvværd, relationer og mental sundhed med udgangspunkt i psykologisk teori og praksis.
“Du er meget hurtig til at fange signaler og systemer. Det har været personligt og nærværende – alt det, det skal være.”
– Tidligere klient
-
Jeg trækker på psykoterapeutiske metoder, hvor der findes et solidt forskningsgrundlag, og supplerer med perspektiver og terapeutiske greb fra andre tilgange. Mine terapeutiske valg bygger på den bedste tilgængelige viden, min faglige erfaring og en løbende vurdering af, hvad der giver mening for dig.
-
Jeg lægger stor vægt på den terapeutiske relation (relationen mellem terapeut og klient) og bruger den aktivt i terapien. Forskning peger på, at kvaliteten af den terapeutiske relation er blandt de vigtigste faktorer for behandlingens udfald.
Jeg arbejder aktivt med tilknytningsmønstre, når de har betydning for de udfordringer, du oplever i dine relationer.
-
Jeg ser ikke psykiske vanskeligheder som noget, der udelukkende kan forstås som symptomer på en sygdom, men også som mønstre, der er opstået i en meningsfuld sammenhæng. Vi ser derfor på, hvad der ligger bag dine vanskeligheder, og hvilken funktion dine reaktioner og strategier har haft for dig. Samtidig er jeg opmærksom på, hvordan en ensidig sygdomsforståelse kan påvirke selvforståelsen og skabe en oplevelse af at være forkert eller defekt.
-
Jeg har et bredt blik for de faktorer, der kan bidrage til psykisk mistrivsel, og forsøger at forstå dine vanskeligheder i sammenhæng med dit liv og dine livsomstændigheder. Det kan indebære din personlige historie, dine relationer, dit arbejdsmiljø og kulturer du indgår i, dit forhold til din krop, kost og seksualitet, spiritualitet, familiedynamikker og andre aspekter af dit liv, som kan være relevante for din oplevelse.
-
Jeg har et godt kendskab til queerness, normbrydning og de særlige erfaringer, der kan følge med at leve uden for cis- og heteronormative rammer. I terapien behøver du ikke forklare eller forsvare din identitet.
-
Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at sindet består af forskellige dele, som kan have forskellige behov, værdier, strategier og måder at reagere på. Nogle gange kan disse dele være i konflikt med hinanden. I stedet for at bekæmpe eller skamme de dele af os selv, vi har svært ved, kan vi udvikle større forståelse for dem og skabe mere samarbejde mellem dem.
Min terapeutiske grundlag
“Jeg har været til psykolog før, men det er første gang, jeg rent faktisk får redskaber, som jeg kan bruge. Jeg har altid siddet tilbage med spørgsmålet “Men hvordan?” ”
– Tidligere klient
“Det har været et virkelig godt og motiverende forløb. Det har hjulpet mig meget, og jeg bruger det dagligt, det vi har arbejdet med.”
– Tidligere klient
Behandlingsmetoder
Jeg arbejder med integrativ kognitiv adfærdsterapi, som jeg har efteruddannet mig inden for. Det vil sige, at rammen for terapien er kognitiv adfærdsterapi, og samtidig integrerer jeg elementer fra andre relevante metoder afhængigt af dine behov og problemstillinger.
Jeg anvender teknikker fra de forskellige metoder, så der både kan arbejdes med det, der fylder her og nu, og med dine mere grundlæggende mønstre og behov.
-
Kognitiv adfærdsterapi danner fundamentet for mit arbejde og giver en klar ramme for at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd og de selvforstærkende “onde cirkler”, der kan opstå imellem dem. Vi ser også på, hvordan tidligere erfaringer præger den måde, du lever dit liv på i dag. Metoden tilbyder struktur og konkrete redskaber til at bryde fastlåste mønstre og udgør grundlaget for de øvrige tilgange, jeg integrerer.
-
Eksponering og responshindring er den adfærdsmæssige kerneintervention i kognitiv adfærdsterapi for OCD. Denne anvender jeg til gradvist at mindske angst og tvangshandlinger ved, i et trygt og struktureret tempo, at øve nye måder at være i situationer med angst, tvivl og ubehag.
-
Jeg inddrager metakognitive greb og opmærksomhedstræning, der kan hjælpe med at bryde mønstre af grubleri og bekymring. Det handler om at ændre måden, man forholder sig til sine tanker på, så man lærer at observere dem uden at lade sig styre af dem.
-
Jeg trækker på elementer fra Compassion Fokuseret Terapi for at skabe et støttende og regulerende rum, hvor du kan udvikle større selvmedfølelse og et mere venligt forhold til dig selv. Det kan være særligt hjælpsomt for mennesker, der kæmper med stærk selvkritik eller vanskeligheder relateret til tilknytning, hvor det at mærke og være i kontakt med egne behov kan føles uvant, overvældende eller ligefrem skræmmende.
-
Jeg integrerer principper fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der har fokus på udvikling af psykologisk fleksibilitet gennem arbejdet med accept, værdier og nye måder at forholde sig til indre oplevelser på.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål omkring at starte i terapi. Jeg ser frem til at høre fra dig!