Emotionelle allergier: Når reaktionen ikke svarer til situationen

Nogle tilbagevendende situationer kan vække en overraskende stærk reaktion i os, selvom det, der sker lige nu, egentlig ikke er så voldsomt. Måske er vi særligt følsomme over for eksempelvis fejl, afvisning eller kritik. Det kan være tegn på et gammelt psykologisk mønster, som stadig bliver aktiveret i bestemte situationer.

Forestil dig, at du er allergisk over for pollen. Du kan godt vide, at pollen ikke er farligt. Du kan måske endda synes, at foråret er den dejligste tid på året. Men når pollen rammer dine slimhinder, reagerer kroppen måske alligevel voldsomt. Du nyser, øjnene klør og næsen løber.

Det er ikke, fordi pollen i sig selv er farligt. Det er fordi dit immunsystem reagerer kraftigt på noget, som andre mennesker kan være i kontakt med uden problemer.

Noget lignende kan ske psykologisk. Nogle mennesker er særligt følsomme over for bestemte tilbagevendende situationer. Måske får man en meget stærk følelsesmæssig reaktion, hvis man fx laver en mindre fejl, bliver kritiseret, bliver afvist, føler sig udenfor, skuffer eller mister kontrol. Det kan også være, man mærker et stort ubehag ved at få ros og succes eller ved at opleve nærhed og følelsesmæssig intimitet med andre.

Situationen er ikke nødvendigvis farlig eller voldsom. Men den kan aktivere noget i os, som gør, at vores reaktion bliver meget større, end situationen umiddelbart kalder på.

Det kan vi kalde emotionelle allergier. Dit følelsesmæssige “immunforsvar” vurderer, at situationen er en reel trussel, og sætter gang i en stærk reaktion for at beskytte dig og bringe dig i sikkerhed.

Når reaktionen er større end situationen

Lad os se på nogle eksempler.

Maja får en parkeringsbøde. Hun ved godt, at hun har overtrådt reglerne, og hun betaler straks bøden. Men bagefter kan hun ikke slippe det. Hun bliver ved med at tænke på, hvor dumt det var, gennemgår situationen igen og igen og får en stærk følelse af skam. Hun får en oplevelse af, at hun ikke har styr på noget i tilværelsen. En konkret fejl bliver til en meget større fortælling om, hvem hun er.

Eller lad os forestille os Jonas, som sender en besked til en ven, der ikke svarer. Der er gået én dag. Jonas ved godt, at hans ven kan have travlt. Alligevel begynder han at føle sig meget trist, urolig og afvist. Han tjekker sin telefon igen og igen og får lyst til at sende en ny besked, men holder sig tilbage. Måske trækker han sig i stedet og beslutter sig for, at relationen alligevel ikke betyder noget.

Eller Sara, hvis partner siger: “Jeg ville ønske, du havde sagt det lidt tidligere.” Det er egentlig en ganske almindelig kommentar, men Sara hører den som meget mere end det. Hun føler sig kritiseret, vred og utilstrækkelig og får straks brug for at forklare sig eller bevise, at hun ikke har gjort noget forkert.

Og så er der Emil, som får ros på sit arbejde. Han burde måske blive glad, men i stedet bliver han utilpas. Han tænker, at chefen manipulerer ham og lægger pres på ham, og at rosen betyder, at der nu forventes endnu mere af ham. Hvis han har gjort noget godt, bliver det pludselig noget, han skal kunne leve op til igen.

Også umiddelbart positive oplevelser kan altså være emotionelle “allergener”.

Overskuddet gør også en forskel

Emotionelle allergier kan hænge ved og følge os gennem livet. De aktiveres dog ikke nødvendigvis med samme styrke hver gang. Hvis du er udhvilet, føler dig tryg og har overskud, kan du måske lettere håndtere en situation, som ellers plejer at ramme dig hårdt. Hvis du derimod allerede er stresset, har sovet dårligt, har været udsat for mange krav eller mangler tid til at komme dig, kan de samme situationer eller emotionelle “allergener” udløse en langt kraftigere reaktion.

Hvor stærkt vi reagerer afhænger altså også af hvor meget belastning, vi allerede bærer på, og hvor mange ressourcer og buffere vi har til rådighed.

Hvor kommer den emotionelle allergi fra?

Hvis man har pollenallergi, reagerer immunforsvaret overfølsomt på pollen, selvom pollen ikke er farligt for de fleste mennesker. Hvorfor nogle mennesker udvikler denne overfølsomhed, og andre ikke gør, skyldes sandsynligvis et samspil mellem blandt andet genetik og miljø.

Noget lignende kan vi se psykologisk. Vi kan blive særligt følsomme over for bestemte situationer, fordi vores erfaringer gennem livet har lært os, at netop disse situationer kan være forbundet med oplevet fare, ubehag eller utryghed.

Gennem vores erfaringer lærer vi alle sammen noget om, hvad der er trygt og utrygt her i verden, hvad der kan føre til afvisning eller kritik, og hvad vi skal gøre for at høre til og føle os værdifulde. Nogle af disse erfaringer kan gøre os ekstra følsomme over for bestemte situationer senere i livet.

Man kan sige, at vi udvikler nogle reaktionsmønstre, som bliver aktiveret, når vi senere møder noget, der minder om det, vi tidligere har oplevet. Når mønsteret aktiveres, kan vores reaktion blive langt stærkere, end situationen i sig selv kalder på.

Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den aktuelle situation, der alene bestemmer styrken af vores reaktion. Den aktuelle situation møder også alt det, vi har lært tidligere.

Når et gammelt handlemønster bliver vækket

Når vi befinder os i situationer, der vækker stærke reaktioner, kan et gammelt handlemønster blive aktiveret. Vi får en følelsesmæssig og kropslig respons, som skaber en trang til at beskytte os selv på en bestemt måde – ofte gennem gamle strategier.

En fejl kan for eksempel aktivere en gammel følelse af at være utryg, fordi der ikke er styr på tingene. Det kan føre til angst og selvkritik, som giver en stærk trang til at kontrollere, dobbelttjekke og overforberede sig for at genfinde en følelse af tryghed og kontrol.

En oplevet afvisning kan aktivere en gammel følelse af at være uønsket eller udenfor. Det kan føre til uro og sorg, som giver trang til enten at klamre sig tættere til den anden eller trække sig helt væk – igen for at beskytte sig mod en overvældende følelse.

Kritik kan aktivere en oplevelse af at være forkert. Det kan give en stærk trang til at forsvare sig, forklare sig eller måske kompensere for følelsen af utilstrækkelighed.

De strategier, vi bruger, giver ofte god mening, hvis man ser dem som forsøg på at beskytte sig selv mod det, der føles truende. Problemet er, at det, der hjælper os med at få det bedre her og nu, samtidig kan være med til at vedligeholde vores følsomhed over for situationen.

Hvis jeg hver gang, jeg laver en fejl, kontrollerer mit arbejde ti gange bagefter, får jeg måske en midlertidig følelse af sikkerhed. Men jeg forstærker samtidig troen på, at fejl er farlige, og at jeg ikke kan stole på, at det går fint uden kontrol.

Hvis jeg hver gang, jeg føler mig afvist, trækker mig fra relationen, slipper jeg måske for den ubehagelige følelse lige nu. Men jeg får samtidig færre muligheder for at erfare, at en anden godt kan være optaget, uenig eller have brug for afstand uden at forlade mig.

Hvis jeg bliver defensiv hver gang, jeg føler mig kritiseret, føler jeg mig måske mindre sårbar, men jeg går samtidig glip af muligheden for at erfare, at kritik ikke nødvendigvis er det samme som afvisning eller et angreb på mig.

Når reaktionen fortæller mere end situationen

Når vi opdager vores emotionelle allergier, kan det være fristende at konkludere, at vi bare skal lære ikke at reagere sådan. Det er dog sjældent så enkelt.

Det er heller ikke meningen, at vi skal kunne tåle alt. Kritik kan faktisk være urimelig. Afvisning kan gøre ondt. Fejl kan have konsekvenser. Og nogle gange er det helt passende at reagere kraftigt på en situation.

Det interessante er derfor ikke bare, om vores reaktion er stor, men om den passer nogenlunde til det, der faktisk sker lige nu. Kan vi opdage, når noget gammelt er blevet aktiveret og blander sig med nutiden?

For hvis jeg bliver voldsomt ramt af en lille fejl, kan det være hjælpsomt at spørge mig selv: Hvad er det egentlig, der føles så farligt her?

Hvis jeg bliver meget urolig, når nogen ikke svarer mig, kan jeg overveje: Hvad kommer jeg til at fortælle mig selv, at deres tavshed betyder?

Hvis jeg får lyst til at afvise andre, så snart jeg føler mig kritiseret, kan det være relevant at se på: Hvad er det, jeg forsøger at beskytte mig selv imod?

Vi kan undgå megen skam og unødvendige misforståelser eller konflikter, hvis vi er bevidste om både egne og andres emotionelle allergier.

Vi behøver ikke fjerne allergien

At arbejde med sine emotionelle allergier handler ikke nødvendigvis om at få dem til at forsvinde. Det handler snarere om gradvist at lære, at man godt kan være i den svære situation, uden at gamle reaktionsmønstre behøver blive styrende.

Ligesom en person med pollenallergi ikke behøver at undgå foråret, behøver vi heller ikke at indrette vores liv efter at undgå alle de situationer, vi er særligt følsomme over for.

Vi kan øve os i at lave fejl uden straks at konkludere, at vi ikke har styr på noget. Vi kan være uenige uden at tolke relationen som truet. Vi kan blive afvist uden at gøre afvisningen til et bevis på vores egen utilstrækkelighed. Og vi kan modtage ros uden straks at føle, at vi skal præstere endnu mere.

Det kræver ofte, at vi først opdager, hvad vi er allergiske over for. Du kan prøve at lægge mærke til, om der er visse situationer, der har det med at fremkalde reaktioner i dig, som virker til at være ude af proportioner med det, der faktisk sker lige nu.

For nogle gange er det ikke situationen, der er så farlig, men et gammelt alarmsystem, der er blevet lidt for sensitiv overfor noget, det engang havde brug for at beskytte dig imod.