Hvordan finder vi balancen mellem at passe på os selv og stadig leve livet?

Efter en periode med stress, angst eller udmattelse er nogle ivrige for at komme tilbage til livets glæder, til præstation og til mere social kontakt. Andre går med livrem og seler, fordi de er bange for at presse sig selv og ende samme sted igen. Mange oplever begge dele på én gang. Hvordan finder man balancen mellem at beskytte sit overskud og samtidig turde leve det liv, man gerne vil leve?

Det er skønt endelig at have adgang til følelser af værdsættelse, ro og glæde efter en periode domineret af stress eller angst. Det kan føles som om, at når tempoet kommer ned, kravene bliver mindre, og der igen er plads til restitution og nærende aktiviteter, så letter tågen, og man begynder måske at føle sig mere som sig selv.

Når vi får det bedre, kan der dog opstå en ny udfordring. Man kan opleve, at en del af en gerne vil beskytte den nye ro ved at lave regler og strukturer, som kan sikre, at man aldrig havner i den tilstand igen. Det kan være, man forsøger ivrigt at kontrollere kalenderen, søvnen, arbejdet, vanerne og måske også sine tanker og følelser.

En anden del af en vil måske herimod bruge energien, være spontan og social, skabe noget, lege og leve. Begge strategier giver mening: Den kontrollerende del forsøger at forhindre, at vi igen bliver overbelastede, mens den spontane og legende del forsøger at få os til at nyde og udnytte den energi og frihed, der er kommet tilbage.

Udfordringen er, at begge dele af os kan miste perspektivet, hvis de kommer for langt væk fra hinanden. Den kontrollerende del kan komme til at beskytte roen så hårdt, at den kvæler noget af det, den forsøger at beskytte, mens den spontane del kan komme til at bruge mere energi, end vi faktisk har til rådighed i dens iver efter at kompensere for en periode med begrænset overskud eller mod.

Når vi bliver bange for at miste det gode

Det er forståeligt at blive ekstra opmærksomme på alt det, der kan true ens nye balance, når man først har oplevet, hvor svært det kan være at komme ud af en periode med stress eller angst.

Hvis man har været udmattet i lang tid, kan tanken om igen at få for meget at se til føles skræmmende. Hvis man har kæmpet med angst, kan man komme til at gå og holde øje med ethvert tegn på tilbagefald. Og hvis man endelig har fået en følelse af ro og overskud tilbage, kan det være fristende at forsøge at kontrollere de omstændigheder, der ser ud til at have skabt den.

På den måde kan noget, der begyndte som en sund opmærksomhed på egne behov eller grænser, langsomt udvikle sig til noget mere rigidt og kontrollerende. Man skal måske altid have sovet et bestemt antal timer, undgå belastende situationer og triggere, træne og spise på den rigtige måde og undgå for mange aftaler. Og hvis man mærker den mindste uro eller træthed, kan det føles vigtigt at reagere med det samme.

Det er selvfølgelig godt at være opmærksom på sine behov. Problemet opstår først, hvis det bliver stadig vigtigere at sikre, at man aldrig får det dårligt igen. Så kan forsøget på at beskytte ens trivsel begynde at kræve så meget kontrol, at der bliver mindre plads til det liv, man egentlig gerne vil leve.

At passe på sig selv er ikke det samme som at kontrollere alt

Der er en vigtig forskel på at tage hensyn til sine behov og på at forsøge at eliminere enhver risiko for at få det skidt igen.

At passe på sig selv kan betyde, at sige nej, før kalenderen er fuld, at prioritere sin søvn, når man er træt og at sætte tempoet ned, når man er ved at blive overbelastet.

Men det kan også betyde at sige ja.

Ja til en spontan invitation. Ja til at kaste sig ud i en ny udfordring. Ja til en aften, der bliver lidt senere end planlagt. Ja til at bruge sin energi på noget, der ikke nødvendigvis er nyttigt eller produktivt.

Hvis vores mål bliver aldrig igen at opleve stress, angst eller udmattelse, risikerer vi samtidig at gøre vores liv mindre og begrænset. Et liv uden belastning, usikkerhed eller ubehag er ikke nødvendigvis et godt liv, og det er heller ikke et realistisk mål.

Et mere meningsfuldt mål kunne være at udvikle en større tillid til, at vi kan mærke vores grænser, reagere fleksibelt på dem og finde tilbage til en balance, der fungerer for os.

Når forskellige dele af os skal lære at samarbejde

Efter en periode med overbelastning har man ofte lært noget vigtigt. En del af dig er måske ekstra bevidst om, hvor hårdt det kan være at nå over sin grænse og hvor svært det kan være at finde tilbage til sig selv igen. Hvis den del af dig reagerer ved at skabe regler og grænser, bunder det som regel i et forsøg på at passe på dig. Dette er ikke noget, vi nødvendigvis skal bekæmpe i os selv, men nogle strategier, der kan være lettere at anvende på en fleksibel måde, hvis vi giver os selv mulighed for at erfare, at vi kan beskytte vores kapacitet og grænser uden overdreven kontrol og rigiditet.

Samtidig er det ikke nødvendigvis et problem, at andre dele af dig længes efter at bruge energi, være spontan og leve mere frit og modigt. De længsler fortæller også noget vigtigt om, hvad der giver dig glæde, mening og vitalitet.

Udfordringen er at holde begge perspektiver på en gang og lade dem samarbejde om at finde en fleksibel balance, der fungerer for dig. At kunne tage den del alvorligt, der siger “pas på, vi ved, hvad der sker, hvis vi presser for langt”, uden at lade den bestemme, at det eneste trygge er at holde alting under kontrol. Og samtidig at kunne give plads til den del, der siger “jeg vil gerne leve mit liv og bruge min energi”, uden at den behøver at overhøre kroppens signaler om overbelastning eller utryghed.

På den måde kan det at få det bedre også blive en mulighed for at erfare, at vi godt kan passe på os selv uden at holde livet på afstand.