Livskriser og svære overgange
Livskriser kan opstå i forbindelse med fx sygdom, tab, sorg, skilsmisse eller andre store overgange. Fælles for livskriser er, at noget velkendt bryder sammen, og at man midlertidigt mister fodfæstet i sin hverdag, identitet eller relationer.
Det kan føles som om, livet pludselig ændrer retning uden varsel, og det, der før gav mening og stabilitet, ikke længere holder. Mange oplever en indre uro, tvivl eller tomhed og en følelse af at skulle finde sig selv på ny midt i usikkerheden. Samtidig kan selv små beslutninger føles overvældende, når de velkendte rammer er brudt sammen.
I terapien arbejder vi med at skabe mening, stabilitet og retning i en periode præget af usikkerhed. Vi udforsker både de konkrete praktiske og følelsesmæssige udfordringer, som krisen medfører, og de underliggende mønstre og værdier, der bliver berørt.
Formålet med terapien er at støtte dig i at navigere gennem overgangen på en måde, der genopbygger energi, styrker din handleevne og uddyber din selvforståelse, samtidig med at du bevarer kontakten til din intuition og dine værdier.
Hvis du står i en livskrise og har brug for hjælp og støtte, er du altid velkommen til at tage kontakt. Det er muligt at få terapi online eller i vores hyggelige klinik centralt i København.
“Det har været en kæmpe hjælp lige fra start. Jeg er så glad for de redskaber, du har givet mig. Det har været så fint tilpasset til mig og mine omstændigheder, der ændrede sig undervejs.”