Overvejer du at starte i terapi? Her er nogle almindelige bekymringer
Det kan føles som en stor beslutning at starte i et terapiforløb. Mange går i årevis med tanken, og der kan dukke en masse overvejelser op undervejs. Hvad skal jeg egentlig fortælle? Hvad hvis mine problemer ikke er alvorlige nok – eller det viser sig, der er noget helt galt med mig? Her kan du læse om 12 typiske bekymringer, man kan have, når man starter i terapi og mit bud på et svar.
1. Hvad hvis mine problemer ikke er store nok?
Du behøver ikke have det “slemt nok” for at gå til psykolog. Nogle søger hjælp, fordi de er enormt forpinte og har svært ved at få hverdagen til at fungere. Andre kommer, fordi de har nogle mønstre, som de gerne vil forstå eller ændre, selvom de på mange områder har det godt. Det afgørende er ikke, hvor “stort” dit problem er, men om der er noget i dit liv, du gerne vil have hjælp til at forstå, navigere i eller forandre.
2. Hvad hvis det viser sig, der er noget helt galt med mig?
Nogle kan bekymre sig om, hvad psykologen mon finder ud af, hvis man starter i terapi. Måske har du gået længe med nogle tanker, følelser eller reaktioner, som du ikke helt forstår, og tænkt: Hvad nu hvis der faktisk er noget alvorligt galt med mig? Hvad hvis det viser sig, at jeg er helt skør?
Den bekymring kan gøre det særligt svært at tage kontakt. Måske føles det tryggere ikke at undersøge det nærmere, hvis alternativet er at få bekræftet noget, man har frygtet om sig selv. Men det, at du har tanker, følelser eller reaktioner, som du selv synes virker mærkelige eller svære at forstå, betyder ikke, at der er noget grundlæggende galt med dig. Menneskers reaktioner giver altid mere mening, når man ser dem i sammenhæng med deres livserfaringer og den situation, de står i. Det er netop noget af det, en psykolog kan hjælpe med at undersøge.
3. Skal jeg fortælle min psykolog alle mine hemmeligheder?
I terapi bestemmer du selv, hvad du vil fortælle, og hvornår du vil fortælle det. Psykologer har tavshedspligt, men det betyder ikke, at man som klient er forpligtet til at dele mere, end man selv ønsker.
Det kan selvfølgelig være relevant at tale om ting, som er svære, skamfulde eller meget personlige, hvis de hænger sammen med det, du gerne vil have hjælp til. Men du behøver ikke fortælle alt fra første samtale. For nogle mennesker tager det tid at føle sig trygge nok til at dele bestemte ting, og det er helt i orden. Og hvis der er ting, som du ikke på noget tidspunkt ønsker at dele med din psykolog, er det også okay.
4. Hvad hvis psykologen dømmer mig?
Det kan føles sårbart at fortælle et andet menneske om sider af sig selv, som man måske har svært ved selv at acceptere. En psykologs opgave er dog ikke at vurdere, om du er et godt eller dårligt menneske, men at forsøge at forstå, hvad der foregår, og hjælpe dig med det, du kommer med.
Som psykolog er man trænet i at være undersøgende, og det kræver en nysgerrig frem for dømmende tilgang. Det betyder ikke, at din psykolog altid vil være enig i alt, hvad du gør. Terapi kan også indebære, at man sammen undersøger uhensigtsmæssige handlemønstre. Men der er forskel på at blive udfordret og at blive dømt.
5. Skal vi så grave endeløst i min barndom?
Din barndom kan være relevant, hvis tidligere erfaringer hjælper os med at forstå, hvorfor du reagerer, føler eller handler, som du gør i dag. Terapi behøver dog ikke indebære at grave i barndommen.
Nogle terapiforløb handler primært om det, der foregår her og nu. Måske har du brug for værktøjer til håndtere nogle svære situationer eller plads til at reflektere over udfordringer, som udspiller sig i dit liv i dag.
Andre terapiforløb inddrager arbejdet med tidligere erfaringer eksempelvis fra barndommen for at forstå nogle af de mønstre, der stadig påvirker dig, og lære at relatere til dig selv og andre på andre måder, end dem du lærte som barn.
Hvor meget din barndom inddrages afhænger blandt andet af, hvad du gerne vil have hjælp til, hvad du selv foretrækker og hvilken tilgang psykologen arbejder ud fra.
6. Hvordan ved jeg, hvilken metode der passer til mig?
Det kan være svært at vide på forhånd, hvilken terapeutisk metode der er den rette for dig. Du behøver heldigvis ikke kunne gennemskue de forskellige terapeutiske retninger, før du starter i terapi. Der findes ikke én tilgang, der er bedst til det hele, og mange psykologer kombinerer elementer fra forskellige retninger. Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis at finde den “rigtige” metode, men en psykolog, som har erfaring med det, du gerne vil have hjælp til, og som arbejder på en måde, der giver mening for dig.
7. Kan psykologen hjælpe med lige præcis min problematik?
Det er ikke alle psykologer, der arbejder med alle former for problematikker. Nogle har særlige områder, de har meget erfaring med, mens andre arbejder bredere. Det kan derfor være en god idé at læse lidt om psykologens faglige områder og erfaring, når du leder efter en psykolog. Hvis du har en helt bestemt problematik, som du gerne vil have hjælp til, kan du med fordel spørge psykologen på forhånd, om det er noget, vedkommende har erfaring med.
Du behøver ikke nødvendigvis finde en psykolog, der kun arbejder med præcis det, du kommer med. Mange problematikker hænger sammen på tværs, og en psykolog kan godt have relevant erfaring med noget, der ligger lidt ved siden af det, du oprindeligt søger hjælp til.
8. Hvad hvis vi ikke er et match?
Hvis du ikke har den rette kemi med din psykolog, eller psykologen arbejder på en måde, der ikke fungerer for dig, så er det ikke et tegn på, at der er noget galt med dig – eller med psykologen. Psykologer er forskellige, både som mennesker og i deres måde at arbejde på.
Der kan for eksempel være forskel på, hvor struktureret terapien er, hvor stor en rolle den terapeutiske relation spiller, hvilke typer interventioner og øvelser der laves og generelt hvad psykologen fokuserer på.
Det betyder, at en psykolog, som passer rigtig godt til én person, ikke nødvendigvis er det rette match for en anden. Den samme psykolog kan også være et bedre match til dig på ét tidspunkt i forhold til et andet, afhængig af hvad du står i, og hvad du har brug for.
Det er vigtigt at tage stilling til, om man får det ud af terapien, som man ønsker, og om man føler sig forstået og hjulpet af sin psykolog. Du må gerne fortælle psykologen, hvad du foretrækker, og hvad der ikke fungerer for dig. Nogle gange kan terapien justeres. Andre gange kan det vise sig, at en anden terapeutisk tilgang eller en anden psykolog passer bedre til dig. Du behøver ikke fortsætte et terapiforløb, bare fordi du er gået i gang.
9. Hvad hvis jeg er et håbløst tilfælde, og det ikke nytter at gå i terapi?
Ingen mennesker er “håbløse tilfælde”, men terapiforløb kan have urealistiske målsætninger. Hvis barren sættes for højt, er det let at føle det som et nederlag, hvis man oplever, at man ikke rykker sig.
Når man har haft det svært længe, kan det være vanskeligt at forestille sig, at noget kan ændre sig. Men “jeg kan ikke forestille mig, at det bliver anderledes” er ikke det samme som “det kan ikke blive anderledes”. Samtidig skal terapi ikke sælge dig en garanti for et bestemt resultat. En del af arbejdet er netop at finde ud af, hvad der realistisk kan ændres, og hvad du gerne vil bruge din energi på.
Ofte har en problematik været til stede i mange år, før man søger terapi, og derfor kan det tage tid at opnå varige ændringer. Et terapiforløb bør heller ikke have som mål, at alle problemer forsvinder, eller at man aldrig mere skal mærke eksempelvis stress eller angst. Det er naturligt for mennesker at opleve lidelse, og det bedste vi kan gøre er at lære at navigere i det med compassion, fleksibilitet og værdidrevet handling.
10. Hvad hvis terapien tager for lang tid og bliver for dyr?
Der kan være mange årsager til, at man ønsker at afgrænse længden på sit terapiforløb, og målsætningen bør tilpasses til dette.
Hvor længe man går i terapi afhænger blandt andet af, hvad man gerne vil arbejde med. Nogle har brug for et kortere forløb omkring en konkret problemstilling. Andre har brug for længere tid, fordi der er flere ting, der hænger sammen, eller fordi problematikken er langvarig og omfattende. Der kan også være forskel på hvor meget støtte, man har brug for, mens man arbejder med at implementere relevante forandringer i sit liv.
Mange vælger at arbejde mere intensivt i starten af deres terapiforløb og senere komme med længere mellemrum. Man kan også holde en pause (måske flere år) og senere vende tilbage, hvis der igen bliver brug for det.
Det er ikke noget, du behøver vide på forhånd, men det kan være en god idé løbende at tale med din psykolog om, hvad du håber at få ud af terapien, og hvordan I kan tilrettelægge forløbet, så det giver mening for dig – også økonomisk.
11. Hvad hvis jeg ikke kan få det til at passe med mit arbejde?
Det er en almindelig praktisk udfordring at få terapi til at passe ind i ens arbejdsliv. Hvis terapi skal være hjælpsomt, skal det også kunne fungere i det liv, du faktisk lever. Det kan derfor være relevant at tale med din psykolog om tidspunkter, hyppighed og eventuelt muligheden for online samtaler.
Du kan også undersøge mulighederne for fleksbilitet på din arbejdsplads, hvad end du vælger at dele, at behovet skyldes terapi eller ej.
Det er ikke nødvendigt at gå i terapi hver uge for at få gavn af det. Det afhænger af dine behov og målet med forløbet, og ofte kan hyppigheden og målsætningen tilpasses det, som er muligt ift. dit arbejde og andre forpligtelser i dit liv.
12. Hvad hvis jeg starter i terapi og skifter mening?
Du behøver ikke have en særlig grund til at afslutte et terapiforløb. Måske opdager du, at du ikke har brug for terapi lige nu. Måske har du fået det bedre. Måske finder du ud af, at du hellere vil prøve noget andet. Det kan selvfølgelig være relevant at tale med din psykolog om beslutningen, især hvis du er i tvivl. Men det er dit forløb, og du bestemmer, om du vil fortsætte.
Det er naturligt at være i tvivl og nervøs, når man overvejer at starte i terapi. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil arbejde med eller hvordan terapien skal foregå. Du må godt komme, som du er, og begynde der.