Sammenhængen mellem OCD og angst
OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) er tæt forbundet med angst. Når angst og usikkerhed bliver for overvældende at være i, kan OCD udvikle sig som et forsøg på at skabe tryghed og vished.
Angst er en tilstand i nervesystemet, hvor oplevelsen af verden bliver mere trusselsorienteret, mens OCD udvikles som et forsøg på at gøre det usikre mere sikkert igen gennem kontrol, tvangshandlinger og overhåndtering.
De fleste mennesker forsøger i nogen grad at reducere uvished. Vi tjekker, planlægger og undersøger for at føle os bedre forberedt.
Problemet opstår, når vi begynder at behandle uvished som noget, der i sig selv er farligt. Ikke bare ubehageligt, men noget der skal fjernes eller neutraliseres for at kunne overkommes. Når det sker, bliver opmærksomheden hurtigt rettet mod det, der skal afklares, kontrolleres eller “sikres” for at føles rigtigt eller trygt.
OCD som overaktiv regulering
OCD kan forstås som en form for overaktiv reguleringsstrategi. Når angst og uvished bliver overvældende at være i, begynder systemet at finde måder at skabe midlertidig ro på. Det kan være gennem tjek, gentagelser, mentale gennemgange eller andre måder at opnå en følelse af vished.
Disse strategier giver ofte kortvarig lettelse, men de lærer samtidig nervesystemet, at uvished kræver overdreven håndtering og kontrol.
En selvforstærkende cirkel
Uvished kan føles ubehageligt og risikabelt. Kontrolstrategier og tvangshandlinger kan midlertidigt reducere dette ubehag. Over tid kan det dog føre til en øget følsomhed over for uvished og derpå et større behov for kontrol.
Systemet bliver mere opmærksomt på trusler (inklusive egne tanker, tvetydige fornemmelser og uvished) og samtidig mindre tolerant over disse. Ikke fordi systemet fejler, men fordi det lærer gennem erfaring, at uvished er overvældende og tvangshandlinger er nødvendige.
Hvorfor udvikler man OCD?
OCD forstås i dag som et resultat af både biologisk sårbarhed og psykologiske læringsprocesser. Forskning peger på en moderat arvelighed, hvor genetiske faktorer kan gøre en mere disponeret for at udvikle OCD. Det betyder, at nogle mennesker fødes med et nervesystem, der er mere følsomt over for tvivl og angst, men miljø, stress og lærte strategier spiller også en afgørende rolle for, hvordan OCD faktisk udvikler sig og kommer til udtryk.
Mange med OCD udvikler tvangstanker og tvangshandlinger i perioder, hvor det har været svært at være i angst og uvished. Det kan handle om temperament, tidlige erfaringer eller manglende adgang til tryg samregulering i svære situationer. Når uvished gentagne gange ikke har været noget, der kunne bæres sammen med andre, kan systemet begynde at håndtere det gennem kontrol.
På den måde kan OCD forstås som en meningsfuld, men ofte udmattende måde at forsøge at skabe tryghed i mødet med angst og uvished. Man forsøger at gøre det uvisse mere sikkert og angst mindre overvældende, når det ikke har været muligt at bære uvisheden på anden vis.